Om mig
Søren Adsbøll
Meget erfaren salgskonsulent, key account manager, salgschef og leder fra autobranchen. Med mere end 30 års erhvervserfaring med salg hver dag har jeg dyb indsigt i hele salgsprocessen fra emnestyring, kvalificering, etablering af kontakt og møde, behovsanalyse og præsentation af forslag til forhandling, kontrakt, lukning af ordre, leverance, opfølgning og mersalg. Desuden har jeg gennemført kampagner, kundearrangementer og deltaget på messer – altid med fokus på gode kunderelationer og resultater.
Min salgserfaring omfatter salg B2C af varevogne og personbiler, både brugte og nye af mærkerne Peugeot og Toyota. De seneste år har jeg arbejdet med salg B2B af autoglas hos Pilkington AGR Danmark som key account manager, afdelingschef og regional chef, og siden 2011 hos DAN-GLAS som salgschef. Jeg har opnået succes inden for alle områderne, idet jeg med få undtagelse i kriseperioder oftest har været tæt på eller over budget.
Som person er jeg imødekommende, engageret og tillidsvækkende med en positiv tilgang til mennesker og opgaver og med fokus på godt købmandsskab. Jeg er initiativrig, proaktiv og motiverende, både selvstændig og team orienteret med stor energi og gennemslagskraft. Jeg er loyal, ansvarsbevidst og stabil og holder mine aftaler, ligesom jeg er beslutningsdygtig, målrettet, vedholdende og resultatorienteret – også under pres. Mit fundament er en positiv livsholdning og et godt humør.
Karriereforløb
2011.11. – 2015.05
DAN-GLAS A/S, Salgschef.
Opsigelsesvarsel: 1 måned
DanGlas Autoglasservice er en dansk landsdækkende kæde, startet af DanGlas, med 130 professionelle selvstændige værksteder tilknyttet, som arbejder med forsikringsskader, udskiftning af bilruder og reparation af stenslag.
Arbejdsbeskrivelse, ansvar og resultater i relation til projekter:
Som salgschef er jeg ansvarlig for salg i afdelingerne med 4 medarbejdere samt personligt salg, med udarbejdelse af handleplaner og budgetter samt aftaler med autoriserede forhandlere. Jeg er primært ansvarlig for salg til storkunder B2B, forsikringsfirmaer og andre større virksomheder, ligesom jeg deltager på messer og i kundearrangementer, altid med fokus på gode kunderelationer og resultater. Desuden står jeg for information og frigivelse af nyheder.
Årsbudgettet er på ca. 35 mio. kr. Siden tiltrædelse har jeg haft succes med at få tilknyttet to store grossistkæder, AUTO-G og Mekonomen, samt adskillige store enkeltkunder, autoglarmestre og montørkæder. Desuden importøraftale med KIA Danmark.
1996 – 2011
Pilkington AGR Danmark, Key Account Manager, Afdelingschef og Regional Chef.
Pilkington er efter indtrædelsen 2006 i japanske NSG Group verdens største producent af plan- og sikkerhedsglas til bygge- og bilindustrien med 48 hel- eller delejede floatglasværker. Virksomheden er repræsenteret i over 130 lande og har produktion i 30 af dem.
Hos Pilkington har jeg haft ansvar for salg af autoglas i rollerne som salgskonsulent, key account manager, afdelingschef og senest landechef delt med en anden med ansvaret for Syddanmark og Fyn. Som medlem af ledergruppen havde jeg ansvaret for den daglige ledelse af 10 medarbejdere i Kolding afdelingen.
Samtidig var jeg ansvarlig for udarbejdelse og indgåelse af aftaler med storkunde og kæder, for udarbejdelse af kataloger, PR materiale og redaktionelt stof samt intern og ekstern undervisning, ligesom jeg deltog på messer og i kundearrangementer. Desuden var jeg medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Jeg har således solid erfaring med opsøgende salg, key account management, salgsledelse B2B og ledelse, forretningsstrategi og –udvikling, marketingstrategi og –udvikling, udvikling og gennemførelse af markedsplaner, forhandling og indgåelse af storkunde aftaler, konkurrentanalyser og markedsundersøgelser. Jeg har altid haft fokus på gode kunderelationer og resultater.
Årsbudgetter på ca. 120 mio. kr. Et væsentligt resultat i min periode her var, at vi steg fra en markedsandel på ca. 35? % til over 60%. Da Pilkington leverer autoglas til de fleste bilmærker, er stort set alle, som arbejder inden for autobranchen med autoglas, kunder.
1974 – 1995
Autoforhandlere, Silkeborg, Salgskonsulent.
I perioden har jeg været ansvarlig for salg af personbiler og varevogne B2B og B2C hos større mærkeforhandlere og større brugtvognsforhandlere, bl.a. Globus Biler, Autoforum, Peugeot og Toyota, alle i Silkeborg.